fredag den 26. august 2011

Tid...

syntes jeg tit jeg mangler noget af. For jeg kan da ikke forstå hvordan jeg nu allerede har fejret 4 fødselsdage for min store Emilie. Hun er blevet en rigtig "dame" med egne meninger og et temperament der er en teenager værdigt.
I år blomstrede den smukke lilla blomst igen på hendes fødselsdag, som den har gjort hvert år. Gad vide hvad den hedder. Tænker den ligner en hawaiblomst, men den sidder på en kæmpeplante, som stod ved vores hus, da vi flyttede ind. Hmmm.... det må undersøges ved lejlighed.
Børnehavepigerne kom også på besøg på hendes dag. Første børnefødselsdag vi holdt hjemme. Emilie elskede det og jeg var bare udkørt, da vi havde vinket farvel - og det på trods af at der var to pædagoger med til at holde styr på tropperne :).

I dag har vi "fejret" 3/4 års fødselsdag for vores lille Sophie. Tænk at hun allerede er 9 måneder. Tiden går bare endnu hurtigere med nummer 2. Billedet er fra jul da hun lige havde rundet de 3 uger. Nu er hun en stor pige der runder de 11 kg og 73 cm om et øjeblik. En vuggestuepige der slet ikke ænser at mor går, men til gengæld lyser op i det største smil når hun ser mig igen.
Gåturen er fra sidste weekend, da Emilies nye cykel skulle ud en længere jomfrurejse til Fakta :) Hun er pavestolt og knuselsker den. Jeg elsker disse familieture, som heldigvis altid varer dejlig længe.

Har nået en "rapport" mere på mit hækleprojekt, har hørt endnu mere fra min kære husbond om, at jeg da aldrig bliver færdig med tæppe og er bare blevet endnu mere opsat på at modbevise ham. Kender jeg ham ret er det vist meningen, at jeg skal blive irriteret og provokeret ;).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar